Ferskvandssymposium

Generel information om arrangementet

Velkommen til det nationale ferskvandssymposium, der har til formål, at skabe et forum for personer, der arbejder med biologiske og hydrologiske aspekter af ferskvandsforskning i Danmark.

Sted: Symposiet afholdes i auditoriehuset  bygning 250-253, i universitetsparken. Auditoriehuset er en af de seneste nyskabelser ved Aarhus Universitet og anvendes i det daglige til undervisning. Huset skaber gode betingelser for afholdelse af selv store kongresser ved universitetet. Indgang til symposiet kan ske enten fra Wilhelm Meyers Allé eller fra Batholin Allé (se kortet over universitetsparken). Man kan let komme til stedet med bus linje nr. 2, 3 og 11 fra bymidten. Stå af bussen ved kommunehospitalet. Alternativt kan man tage buslinje nr. 4 (retning Frydenlund) og stå af i Fyensgade tæt ved parkens sydlige del. 

Frokoster kaffepauser afholdes i auditoriehuset, og symposiemiddagen afholdes i matematisk kantine, Ny Munkegade, bygning 530.

Sprog: Konferencen afholdes på dansk

Navneskilte: På sekretariatet i auditoriehuset får alle deltagere udleveret et navneskilt,som skal bæres ved deltagelse i de forskellige arrangementer, herunder frokoster og middag.

Erstatningsansvar og forsikring: Herken arrangør eller KongresKompagniet tager ansvar for skader på personer eller ejendele under konferencen. Deltagere rådes til selv at sørge for forsikring.

Information under symposiet: Registrering og informationsstand i auditoriehuset vil være åben onsdag den 23. januar mellem 8:00 - 11:00. Derefter vil der være åben i pauser mellem sessioner. Ved registrering vil man få udleveret abstractbog samt sit navneskilt,

Overnating: Århus har en lang række af hoteller i forskellige prisklasser. Vi har på forhånd lavet aftaler med to hoteller, www.scandic-hotels.dk og www.cab-inn.dk. Hotel reservation kan foretages ved registrering.

 

© Henvendelser til webredaktøren: bent.lorenzen@biology.au.dk